Klima og grundvand

Klimaet er under forandring på grund af global opvarmning, og det kan allerede mærkes mange steder. Også i Danmark, hvor det i fremtiden kan føre til højere grundvandsstand. Derfor er det tiltagende vigtigt at kende til dynamikkerne i landets grundvandsstande for at forudse, hvor der skal klimasikres, og hvor der vil komme til at mangle vand.

Global opvarmning giver varmere luft, som kan indeholde mere vanddamp, og det giver mere regn. Det er det simple fysiske faktum, der gør, at verdens nedbørs- og vejrmønstre ændrer sig og vil i Danmark få grundvandsstanden til at stige.

Faktisk har ændringen stået på i nogen tid og siden man begyndte at måle nedbør i Danmark, er den årlige nedbør steget med ca. 100 mm, mens temperaturen i samme periode er steget med 1,5 °C (1). Det lyder ikke af alverden, men det er vel at mærke 100 mm nedbør mere på hele Danmarks areal. Det er helt enorme mængder vand, der skal være plads til i jorden og i vandløbene.

Nedbør og grundvand

Når atmosfæren indeholder mere vanddamp, indeholder den samtidig mere potentiel energi. Den energi skruer sandsynligvis op for intensiteten i de vejrfænomener, vi allerede kender, så fx skybrud bliver oftere i fremtiden. Sammenlignes antal af skybrud for perioden 1981-2010 med prognoserne for fremtiden, vil der i år 2071-2100 være 40 % flere skybrud end i perioden 1981-2010  ved et mellemhøjt udledningsscenarie (RCP 4,5) (1).

Oversvømmelser fra vandløb kan blive mere almindelige i fremtidens klima, da de hænger sammen med grundvands- og nedbørsdynamikkerne. (Foto: Pixabay)

Mange steder er der dog allerede udfordringer med de øgede nedbørsmængder om vinteren. Om sommeren sørger planterne for at lede en del af vandet tilbage til luften via rødderne og bladene, når de vokser. Sammen med det vand, der fordamper direkte fra overfladen, kan det være en stor del af nedbøren, sommetider næsten det hele, hvis det er en varm sommerdag.

Da grundvandsdannelsen primært sker i vinterhalvåret hvor planterne ikke fordamper en store del af nedbøren, er det oftest i vintermånederne der er udfordringer med højtstående grundvand og høj vandstand i vandløb, vådområder og søer. Se grundvandsdannelsen månedsvis her (https://grundvandsstanden.dk/variationeridk/#toggle-id-2). Når grundvandsdannelsen er størst om vinteren vil grundvandsstanden også blive det i vinterperioden.

Højt grundvand om vinteren

Det er normalt ikke et problem med den øgede nedsivning i vintermånederne, da grundvandsstanden normalt falder igennem sommeren og det tidlige efterår og der således er plads til det nedsivende vand i grundvandsmagasinerne i vinterperioden. På udsatte steder, hvor grundvandet står højt, vil øgede regnmængder dog lede til flere og værre oversvømmelser, hvis ikke man laver effektiv klimasikring.

Ifølge Nationalt center for klimaforskning (2) skal vi forvente ca. 7% mere årsnedbør og 12% mere vinternedbør i slutningen af århundredet (2071-2100) i forhold til referenceperioden 1981-2010 (beregnet ved et mellemhøjt scenarie for den globale udledning af drivhusgasser, RCP4.5). Der er stadig en stor usikkerhed i estimater for fremtidens nedbør, som betyder, at der kan blive brug for enten meget store klimatilpasninger i nogle områder eller måske slet ingen. Eksempelvis varierer prognoser for ændring i vinternedbør for Danmark mellem 6 til 22 % mere nedbør (mellem lavt og højt udledningsscenarie ved ændring mellem 1981-2010 og 2071-2100).

Lokale forhold bestemmer

Som du kan læse på siden om variationer i Danmark, er grundvandsstanden i dit lokalområde dog stadig afhængigt af en masse lokale faktorer som geologiske lag, terræn, vandindvinding osv. Derfor vil klimapåvirkningen af grundvandet også være forskellige landet over.

Der er af den grund lavet flere modeller, der regner alle disse faktorer sammen for hele landet og kombinerer dem med forskellige klimaforudsigelser. På den måde kan du få en idé om, hvordan klimaforandringerne vil komme til at påvirke grundvandsstanden i din by i f.eks. år 2050 eller 2100.

Ændring i middeldybde for terrænnær grundvandsstand 2071-2100. (Kilde: https://hip.dataforsyningen.dk/)

Herunder finder du to af disse modeller, hver især udarbejdet med data om grundvandsstande og hydrologiske forhold udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i samarbejde med Klimadatastyrelsen (KDS) og Danmarks Miljøportal.

Læs mere om grundvand og klimatilpasning i magasinet Geoviden.