Klima og grundvand
Klimaet er under forandring på grund af global opvarmning, og det kan allerede mærkes mange steder. Også i Danmark, hvor det i fremtiden kan føre til højere grundvandsstand mange steder. Derfor er det tiltagende vigtigt at kende til dynamikkerne i landets grundvandsstande for at forudse, hvor der skal klimasikres, og hvor der vil komme til at mangle vand.
Global opvarmning giver varmere luft, som kan indeholde mere vanddamp, og det giver mere regn. Det er det simple fysiske faktum, der gør, at verdens nedbørs- og vejrmønstre ændrer sig og mange steder vil få grundvandstanden til at stige. For eksempel i Danmark.
Faktisk har ændringen stået på i nogen tid, nu begynder det bare at være ændringer, der er store nok til, at vi umiddelbart selv kan se og mærke dem. Siden man begyndte at måle nedbør i Danmark for omkring 150 år siden, er den årlige mængde regn, der falder over Danmark, steget med ti centimeter. Det lyder ikke af alverden, men det er vel at mærke ti centimeter på hele landets areal. Det er helt enorme mængder vand, der skal være plads til i jorden og i vandløbene.
Temperaturerne stiger også og ser lige nu ud til at blive ved med det i en eller anden grad. Derfor estimerer klimaforskerne, at nedbørsmængderne også fortsætter med at stige. Der er nemlig en eksponentiel sammenhæng mellem luftens temperatur og den mængde vanddamp, den kan indeholde. Derfor vil selv små stigninger i temperaturen betyde relativt store ændringer i mængden af vanddamp, der kan stige op fra have og vandløb.
Nedbør og grundvand
Når atmosfæren indeholder mere vanddamp, indeholder den samtidig mere potentiel energi. Den energi skruer sandsynligvis op for intensiteten i de vejrfænomener, vi allerede kender, så regnbygerne og stormene bliver mere voldsomme. Det betyder selvfølgelig ikke, at alle regnbyger pludselig bliver til skybrud, men at der kan komme flere byger, end vi ser nu, og at nogle af dem bliver mere voldsomme.
Oversvømmelser fra vandløb kan blive mere almindelige i fremtidens klima, da de hænger sammen med grundvands- og nedbørsdynamikkerne. (Foto: Pixabay)
For eksempel regner forskerne med, at de ekstreme skybrud, man tidligere har set i gennemsnit én gang på 100 år, fremover vil komme til at ske én gang hvert 25. år i stedet. Vejret i Danmark og det meste af Norden er imidlertid indrettet sådan, at langt det meste nedbør falder om vinteren. Det mønster ser ud til at blive endnu mere udtalt fremover.
Mange steder er der dog allerede udfordringer med de øgede nedbørsmængder om vinteren. Om sommeren sørger planterne for at lede en del af vandet tilbage til luften via rødderne og bladene, når de vokser. Sammen med det vand, der fordamper direkte fra overfladen, kan det være en stor del af nedbøren, sommetider næsten det hele, hvis det er en varm sommerdag.
Højt grundvand om vinteren
Om vinteren vokser planterne ikke, og overfladetemperaturen er lav, og derfor er det nu en meget lille del af nedbøren, der fordamper. En større del af vandet vil nu infiltrere undergrunden eller flyde ovenpå, når jorden når sit mætningspunkt, hvor alle porer er fyldt. Det er normalt ikke et problem med den øgede nedsivning i vintermånederne, da det netop er sådan, størstedelen af vores grundvand bliver dannet. På udsatte steder, hvor grundvandet står højt, vil de øgede regnmængder dog lede til flere og værre oversvømmelser, hvis ikke man laver effektiv klimasikring.
Ifølge DMI’s Klimaatlas skal vi forvente ca. 7 procent mere nedbør om året – 6 procent mere nedbør om efteråret og 12 procent mere nedbør om vinteren i slutningen af århundredet i forhold til referenceperioden 1981-2010 (beregnet ved et mellemhøjt scenarie for den globale udledning af drivhusgasser, RCP4.5). Der er stadig en stor usikkerhed i estimater for fremtidens nedbør, som betyder, at der kan blive brug for enten meget store klimatilpasninger i nogle områder eller måske slet ingen. Men hvis det viser sig at være det første, vil man givetvis komme til at ærgre sig voldsomt, hvis man ikke har lavet klimatilpasninger.
Procentmæssig udvikling i nedbør i Danmark, målte data tilbage fra 1874 og modellerede data frem til 2100. Fremskrivningen bygger på henholdsvis en global klimamodel og en lokal klimamodel. Hver har højt og lavt estimat inkl. usikkerhed på baggrund af hhv. pessimistisk og optimistisk klimascenarie. (Figur: DMI, redigeret af Geoviden)
Procentmæssig udvikling i temperatur i Danmark, målte data tilbage fra 1874 og modellerede data frem til 2100. Fremskrivningen bygger på henholdsvis en global klimamodel og lokal klimamodel. Hver har højt og lavt estimat inkl. usikkerhed på baggrund af hhv. pessimistisk og optimistisk klimascenarie. (Figur: DMI, redigeret af Geoviden)
Lokale forhold bestemmer
Som du kan læse på siden om variationer i Danmark, er grundvandsstanden i dit lokalområde dog stadig afhængigt af en masse lokale faktorer som geologiske lag, terræn, vandindvinding osv. Derfor vil klimapåvirkningen af grundvandet også være forskellige landet over.
Der er af den grund lavet flere modeller, der regner alle disse faktorer sammen for hele landet og kombinerer dem med forskellige klimaforudsigelser. På den måde kan du få en idé om, hvordan klimaforandringerne vil komme til at påvirke grundvandsstanden i din by i f.eks. 2050 eller 2100, afhængig af om man vil se tilstanden i den værst tænkelige klimaforandring, en mere middel-udgave eller en optimistisk fremtid.
Udsnit fra klimatilpasningsportalen KAMP, der viser ændringer i den maksimale grundvandsstand for årene 2041 til 2070. (Kort: KAMP)
Herunder finder du to af disse modeller, hver især udarbejdet med data om grundvandsstande og hydrologiske forhold udarbejdet af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i samarbejde med Styrelsen for Datasikkerhed og Effektivisering (SDFE) og Danmarks Miljøportal.
- Klimatilpasnings- og Arealanvendelsesværktøj for Miljø- og Planmedarbejdere (KAMP)
- Hydrologisk Informations- og Prognosesystem (HIP)
Læs mere om grundvand og klimatilpasning i magasinet Geoviden.