Forstå kort og kurver

Rundt om i Danmark står grundvandsmålere og måler grundvandsstanden. Hvert punkt på kortet viser data fra en måler fra nu og tilbage i tiden. Data viser sig i en kurve og en borehulslog, og her på siden kan du se de forskellige funktioner og forstå, hvordan du læser data fra forskellige målere.

Kurver og borehulslogs

Der kan godt være flere grundvandsstande. Det skyldes, at der kan være forskellige tryk ned gennem undergrunden i kraft af forskellige geologiske lag, som vandet kan have svært ved at strømme igennem og dermed skaber trykforskelle mellem lagene. De trykforskelle måles med en række rør (“indtag”) i forskellige dybder ned gennem undergrunden. Trykket viser ændringer i grundvandet over tid, og i større detalje des flere indtag der er. Læs mere på siden Flere grundvandsstande samme sted.

Derfor vises der flere steder på kortet flere grafer, som er grundvandstanden i flere dybder. Dybdeplaceringen for hvert indtag ses i figuren længst til højre kaldet en ‘borehulslog’.

Tryk dig rundt på forklaringseksemplet herunder, eller læs trin-for-trin-forklaringen længere nede.

Forstå kort og kurver trin for trin

1

Borings ID
Hver boring på kortet har et navn og et nummer, f.eks. Tinglev DGU nr. 168.1378, som er det officielle boringsnummer, der det står anført i Jupiter, Den danske boringsdatabase. Her kan du se en detaljeret beskrivelse af boringen, geologiske lag og meget mere.
2+3

Indstil tidsperiode for boringen
For hver boring kan du vælge en tidsperiode, du vil se data for, på to måder:

Over graf: Standardperioder som måned, år, eller alle data.

Under graf: Træk i slidebaren og vælg specifik periode.
4+5

Kurven
Grafen/graferne viser grundvandsstande for pågældende lokation i meter under terræn, hvor terræn er 0. Når kurven er på 0, er grundvandsstanden ved terræn, ved positive tal er det grundvandsstanden under terræn, og ved negative tal (minus) er grundvandsstanden over terræn. En grundvandsstand over terræn kan enten skyldes, at der er en sø/oversvømmelse det pågældende sted ELLER at grafen viser et overtryk længere nede i jorden, hvis boringen har flere “indtag”.

Grundvandsstanden tættest på terræn (grundvandspejlet, øverste grænse af grundvandszonen) vises altid først (blå kurve). Læs mere på siden Om grundvand.
6

Vælg flere indtag (dybden for boringen)
En boring kan have flere indtag, dvs. adskilte dybdeintervaller af boringen, hvor grundvandsstanden (trykniveauet) kan være forskellige. Derfor er der en graf for hvert indtag, men som default vises altid den øverst på terræn (sort graf). De forskellige tryk beskrives som forskellige grundvandsstande, og måles faktisk også som sådan. Læs mere på siden flere grundvandsstande samme sted.

Indtagene nummereres altid med det laveste nummer for det dybeste indtag, så ved eksemplet herunder er indtag 5 tættest på terræn.

Du kan vælge at se grafen for ét eller flere indtag på én gang. Læs mere om, hvorfor der er flere forskellige grafer her.
7

Download data for boringen
Du kan downloade data, printe eller gemme kurver (Excel).
8

Geologisk overblik med borehulslog
Borehulsloggen viser dybdeplacering af det eller de rør, der måler grundvandsstanden det pågældende sted, vist på grafen eller graferne. Her vises også geologiske lag, hvilket kan give indsigt i eventuelle trykforskelle på tværs af de forskellige lag.

I hvert rør (indtag) er en sensor, der måler trykket og regner det om til en tilsvarende grundvandstand, som ville opstå, hvis trykket blev udlignet til det ved terræn. Læs mere på siden flere grundvandsstande samme sted.
9

Tættest på terræn, ca. 6 meters dybde
Det øverste indtag i boringen. Indtagene er det sted på røret (markeret med mørkeblåt), hvor grundvandet frit kan strømme ind i boringen. Indtag 5 er i ca. 6 meters dybde.
10

Geologiske lag
Signaturforklaring for de geologiske lag, som kan ses ved den valgte boring. Prøv at slå de enkelte lag til og fra ved at klikke på dem.
11

Se borehulslog i Jupiter
Se den valgte boring i Den danske boringsdatabase (Jupiter), som indeholder detaljeret information om geologi, placering, tilhørsforhold mm.