Flere grundvandsstande
Der er ét grundvandsspejl, men der kan godt være flere grundvandsstande. Det skyldes, at der kan være forskellige tryk ned gennem undergrunden, og det er vigtigt at kende til for at følge grundvandets dynamik over tid.
Det er relevant at kende til placeringen af grundvandsspejlet, når man for eksempel skal bygge et nyt hus eller en vej. Her vil man nemlig gerne undgå at bygge et sted, hvor grundvandsspejlet står meget tæt på overfladen og dermed kan give problemer i bygningernes fundamenter eller kældre. Kan placeringen for byggeriet ikke ændres, er det vigtigt at kende til grundvandsspejlet for at kunne grundvandssikre sit byggeri ordentligt.
Ikke-geologer vil ofte tænke på grundvandsspejl og grundvandsstand som én og samme ting, men hvor der kun er ét grundvandsspejl, kan der godt være flere grundvandsstande. Grundvandsfagfolk som hydrologer og geologer arbejder typisk med mange grundvandsstande for ét punkt på kortet. For selvom der er vand i alle porerummene hele vejen fra grundvandsspejlet og ned til grundfjeldet (fast klippe, som ikke har vandledende porerum), kan der være stor forskel på trykket i forskellige dybder. Nogle områder har nemlig lerlag, som er meget sværere for vand at trænge igennem end eksempelvis sand og kalk.
Hvis der bliver ved med at strømme vand hertil fra andre områder i undergrunden, kan der derfor opbygges et højt tryk i det leromkransede område, fordi vandet har svært ved at komme videre derfra. Trykket i de forskellige dele af grundvandszonen kan være vigtigt at kende til i både vandindvinding og andre formål, så derfor kan det være en fordel at måle i flere dybder.
Tryk eller dybde?
De forskellige tryk beskrives som forskellige grundvandsstande og måles faktisk også som sådan. Når grundvandsstanden(e) måles, foregår det med en sensor, som måler trykket i de lange rør, der er boret ned i jorden, sommetider flere hundrede meter. Hvert rør har kontakt til en afgrænset dybde af grundvandszonen, kaldet indtaget, og trykket i røret er dermed det samme som det omgivende grundvand i den dybde.
Inde i røret vil der altså være vand under samme tryk som i omgivelserne. Er trykket højt, vil vandsøjlen i røret derfor stå højt. Under nogle geologiske forhold kan grundvandsspejlet inden i røret endda være højere end jordoverfladen, her på hjemmesiden skrevet negativt, for eksempel som -2 m (se figurens venstre panel herunder).
Dette vil sjældent betyde, at vandet faktisk står to meter over overfladen, men blot, at det ville det gøre, hvis det kunne. Havde der eksempelvis ikke været lerlag til at skabe overtryk nede det givne område i undergrunden, ville grundvandsspejlet inden i røret sandsynligvis svare til den øverste grundvandsstand udenfor røret (se figurens højre panel herunder). Altså den øverste del af den mættede zone, eller grundvandsspejlet. Her ville der derfor kun være tale om én grundvandsstand, også selvom man skulle måle i flere dybder.
Grundvandsstande over tid
Her på grundvandsstanden.dk skal man af ovennævnte årsager være opmærksom på, at der kan optræde flere forskellige grundvandsstande ved et og samme punkt på kortet. Eksempelvis ved Tinglev-boringen i Sønderjylland (se figur herunder), som i skrivende stund er den dybeste grundvandsboring i Danmark og har fem kontaktflader med grundvandet i forskellige dybder (fem ‘indtag’). Her har man etableret hele fem forskellige rør, der har kontakt til hver sin dybde, og dermed måles der her fem grundvandsstande.
Grundvandsstanden i de forskellige dybder er primært forskellige, når tykkere lerlag findes imellem dybderne. Store forskelle eller ej, så kan geologer og hydrologer bruge målingerne i de forskellige dybder til for eksempel at se, hvordan grundvandsmagasinet påvirkes af tørkeperioder eller lange perioder med regn. Her vil grundvandsstanden ændre sig oppefra og ned, og det kan man kun holde øje med ved at have flere indtag, som studeres over tid. Hvilket også er vigtigt i grundvandsovervågning i forbindelse med eksempelvis klimaforandringer og diverse ændringer i vandkredsløbet.
Er man blot interesseret i, hvor langt der er fra ens kælder og ned til grundvandsspejlet, skal man kun kigge på de målinger, der er foretaget allerøverst oppe i boringen (indtag med højeste nummer). Altså tættest på overfladen. Denne øverste graf vil vise udviklingen i placeringen af grundvandsspejlet, altså skillelinjen mellem den mættede og ikke mættede zone. Typisk beskrevet med dybde under terræn (som her på siden) eller meter over havniveau.
