Rundt om i Danmark står grundvandsmålere og måler grundvandsstanden. Hvert punkt på kortet viser data fra en måler fra nu og tilbage i tiden. Data viser sig i en kurve og en borehulslog, og her på siden kan du se de forskellige funktioner og forstå, hvordan du læser data fra forskellige målere.
Placering af boring, den valgte boring pulserer.
Du kan zoome ind på kortet og finde flere punkter.
Legende der forklarer statistik
For at kunne vurdere om grundvandet står højt eller lavt på et tidspunkt må normaltilstanden for d. periode eller sæson defineres. Da grundvandsstanden om sommeren og efteråret normalt står lavere end om vinteren vil normaltilstanden for disse perioder være forskellige. For at kunne beregne hvad normaltilstanden og ligeledes ekstremtilstanden for grundvandet en given måned er, skal der indsamles flere års data for samme periode. Tilstanden defineres efter såkaldte fraktiler som angiver hvor meget af tiden grundvandsstande for en måned eller sæson står over, eller under et givet niveau (fraktilværdi for grundvandsstand). Niveauerne er vurderet ud fraktilniveauerne 1%, 10%, 25%, 75%, 90% og 99 %. Fraktilværdierne genberegnes dagligt ud fra historiske og nye pejlinger i Jupiter (Det nationale borearkiv for Danmark). På grundvandsstanden.dk indsamles minimum 3 års data fra en boring før fraktilværdierne for en given årstid (sæson) eller måned kan defineres.
Dermed kan data i realtid på grundvandsstanden.dk vurderes til at være en:
På kortet over Danmark kan du se farvelægning af boringerne i forhold til afvigelse fra normaltilstand, dvs. om den sidste måling af grundvandsstanden ved en boring er normal, høj eller lav i forhold til hvad grundvandvandstanden historisk har været. På tidsserien kan du se samme vurdering af grundvandsstanden tilbage i tiden. Her er ekstrem høj og ekstrem lav henholdsvis over og under den farvelagte del af kurven. For at kunne se statistisk visning på tidsserien, vælg Vis statistik.
Der kan godt være flere grundvandsstande. Det skyldes, at der kan være forskellige tryk ned gennem undergrunden i kraft af forskellige geologiske lag, som vandet kan have svært ved at strømme igennem og dermed skaber trykforskelle mellem lagene. De trykforskelle måles med en række rør (“indtag”) i forskellige dybder ned gennem undergrunden. Trykket viser ændringer i grundvandet over tid, og i større detalje des flere indtag der er. Læs mere på siden Flere grundvandsstande samme sted.
Derfor vises der flere steder på kortet flere grafer, som er grundvandstanden i flere dybder. Dybdeplaceringen for hvert indtag ses i figuren længst til højre kaldet en ‘borehulslog’.
Tryk dig rundt på forklaringseksemplet herunder, eller læs trin-for-trin-forklaringen længere nede.
Borings ID
Navn og nummer i Den Danske Boringsdatabase (Jupiter)
Tidsudsnit – standard
Vælg tidsvisning for data (standard-tidsudsnit).
Tidsudsnit – vælg selv
Se præcis den tidsperiode, du er interesseret i. Træk i slidebaren og indstil.
Øverste grundvandsstand
Dybden til øverste grænse af grundvandszonen (grundvandsspejlet), som her ligger mellem 0,5 og 1 meter under terræn. Ved boringer med flere indtag vises denne altid som default, og de øvrige vælges til. Ved boringer med flere indtag er øverste grundvandsmåling altid indtaget med højeste tal.
Se indtagenes placering i borehulslog til højre for kurven.
Dybere grundvandsstande
Ved boringer med flere indtag/målinger i dybden, er der også flere grafer- en for hvert indtag. Eksemplet her er indtag 3 fra Tinglevboringen, som er under tryk, og derfor vises som over terræn. Der er altså ikke en sø her, blot et vandtryk nede i jorden (ved indtag 3), som ville svare til, at vandet stod ca. 1 meter over terræn.
Grundvandsstandene/trykniveauerne i de forskellige dybder er primært forskellige, når tykkere lerlag findes imellem dybderne, da det øger trykket. Er geologien meget ens, er der typisk ikke ret stor forskel.
Vælg flere indtag
En boring kan have flere indtag, dvs. adskilte dybdeintervaller af boringen, hvor grundvandsstanden kan være forskellig. Klik på de indtag, du vil se på kurven, men bemærk forskellen på dybde for indtagene (se borehulslog til højre).
Download data
Her kan du downloade data for de valgte indtag som Excel-fil.
Geologisk overblik
Borehulsloggen viser geologiske lag og dybdeplacering af det (eller de) rør, der måler grundvandsstanden det pågældende sted, vist på grafen (eller graferne).
Tættest på terræn
Det øverste indtag i boringen. Indtagene er det sted på røret (markeret med mørkeblåt), hvor grundvandet frit kan strømme ind i boringen. Indtag 5 er i ca. 6 meters dybde.
Geologiske lag
Signaturforklaring for de geologiske lag, som kan ses ved den valgte boring. Prøv at slå de enkelte lag til og fra.
Læs mere
Yderligere information om den valgte boring kan findes i Jupiter, Danmarks Nationale Borearkiv.
Hver boring på kortet har et navn og et nummer, f.eks. Tinglev DGU nr. 168.1378, som er det officielle boringsnummer, der det står anført i Jupiter, Den danske boringsdatabase. Her kan du se en detaljeret beskrivelse af boringen, geologiske lag og meget mere.
For hver boring kan du vælge en tidsperiode, du vil se data for, på to måder:
Over graf: Standardperioder som måned, år, eller alle data.
Under graf: Træk i slidebaren og vælg specifik periode.
Grafen/graferne viser grundvandsstande for pågældende lokation i meter under terræn, hvor terræn er 0. Når kurven er på 0, er grundvandsstanden ved terræn, ved positive tal er det grundvandsstanden under terræn, og ved negative tal (minus) er grundvandsstanden over terræn. En grundvandsstand over terræn kan enten skyldes, at der er en sø/oversvømmelse det pågældende sted ELLER at grafen viser et overtryk længere nede i jorden, hvis boringen har flere “indtag”.
Grundvandsstanden tættest på terræn (grundvandspejlet, øverste grænse af grundvandszonen) vises altid først (blå kurve). Læs mere på siden Om grundvand.
En boring kan have flere indtag, dvs. adskilte dybdeintervaller af boringen, hvor grundvandsstanden (trykniveauet) kan være forskellige. Derfor er der en graf for hvert indtag, men som default vises altid den øverst på terræn (sort graf). De forskellige tryk beskrives som forskellige grundvandsstande, og måles faktisk også som sådan. Læs mere på siden flere grundvandsstande samme sted.
Indtagene nummereres altid med det laveste nummer for det dybeste indtag, så ved eksemplet herunder er indtag 5 tættest på terræn.
Du kan vælge at se grafen for ét eller flere indtag på én gang. Læs mere om, hvorfor der er flere forskellige grafer her.
Du kan downloade data, printe eller gemme kurver (Excel).
Borehulsloggen viser dybdeplacering af det eller de rør, der måler grundvandsstanden det pågældende sted, vist på grafen eller graferne. Her vises også geologiske lag, hvilket kan give indsigt i eventuelle trykforskelle på tværs af de forskellige lag.
I hvert rør (indtag) er en sensor, der måler trykket og regner det om til en tilsvarende grundvandstand, som ville opstå, hvis trykket blev udlignet til det ved terræn. Læs mere på siden flere grundvandsstande samme sted.
Det øverste indtag i boringen. Indtagene er det sted på røret (markeret med mørkeblåt), hvor grundvandet frit kan strømme ind i boringen. Indtag 5 er i ca. 6 meters dybde.
Signaturforklaring for de geologiske lag, som kan ses ved den valgte boring. Prøv at slå de enkelte lag til og fra ved at klikke på dem.
Se den valgte boring i Den danske boringsdatabase (Jupiter), som indeholder detaljeret information om geologi, placering, tilhørsforhold mm.
